Gå til hovedindhold

Five Behaviors of a Cohesive Team™

5B-modellen

Skab stærke teams med “The Five Behaviors of Cohesive Teams™”

Har du nogensinde oplevet, hvordan det kan være en udfordring at forvandle et team af talentfulde individer til en enestående, sammentømret enhed? The Five Behaviors of a Cohesive Team™ er udviklet netop til at hjælpe teams med at tage dette afgørende skridt. Programmet er baseret på Patrick Lencioni’s bestseller “The Five Dysfunctions of a Team” og hans gennemprøvede teamudviklingsmodel.

Det kræver dedikation og hårdt arbejde at få forskellige personligheder, præferencer og adfærdsstile til at spille sammen som ét team. Men resultaterne er det hele værd. 

The Five Behaviors of a Cohesive Team™ fokuserer på de fem kerneelementer, der skaber et stærkt team:

  • Tillid: Ægte samarbejde begynder med sårbarhed og åbenhed. Når teamet opbygger tillid, bliver det muligt at være hudløst ærlige overfor hinanden.
  • Konflikt: Konstruktiv debat er sundt. Når tilliden er på plads, kan teamet udveksle ideer og løse uenigheder uden at skade samarbejdet.
  • Commitment: Når alle har haft en stemme i beslutningerne, skabes der et fælles ejerskab for teamets mål og retning.
  • Ansvar: Klare roller og handlingsplaner gør det lettere for teammedlemmer at holde hinanden ansvarlige og sikre fremdrift.
  • Resultater: Når de fire første elementer fungerer, prioriterer teamet fælles succes over individuelle mål og skaber dermed konkrete resultater for organisationen.
The Five Behaviors

Et unikt værktøj til udvikling af gode teams

De fem centrale udfordringer i et team

The five behaviors sætter fokus på de fem største udfordringer, som teams typisk kæmper med. Ved at identificere og arbejde målrettet med disse uhensigtsmæssige mønstre, hjælper 5 behavior programmet teams med at udvikle sig til den mest velfungerende og effektive udgave af sig selv.

Tillid

Fraværet af tillid er den mest grundlæggende udfordring i et team. Det opstår, når teammedlemmer ikke tør være åbne og sårbare over for hinanden.

Frygten for konflikter

Når tilliden mangler, undgår teammedlemmer ofte uenigheder af frygt for konfrontation og negative reaktioner. Det fører til overfladiske samtaler, uforløste problemer og dårlige beslutninger.

Commitment

Når vigtige diskussioner og uenigheder udebliver, kan teammedlemmer blive usikre på de beslutninger, der træffes. Det svækker engagementet og gør det svært at skabe en fælles retning. 

Ansvarlighed

Når der ikke er klart commitment, er det let at undgå ansvar. Teammedlemmer tøver med at påpege fejl eller manglende præstationer, hvilket kan føre til ineffektivitet og mindsket ansvarsfølelse.

Resultater

Hvis de øvrige dysfunktioner ikke håndteres, flytter opmærksomheden sig fra fælles mål til individuelle præstationer. Det gør teamet ineffektivt og svækker det fælles ansvar for at skabe resultater.


Mål på teamets udvikling

Med værktøjet kan du ikke kun arbejde med teamets dynamik – du kan løbende måle og dokumentere teamets oplevelse af effektivitet og sammenhængskraft. Det betyder, at vi ikke kun taler om forandring. Vi gør forandringen målbar.


The Five Behaviors® er et effektivt teamværktøj, der er særligt velegnet til erfarne facilitatorer og konsulenter, som arbejder med teamudvikling og samarbejde på lederniveau.

Med støtte fra Everything DiSC® hjælper programmet teammedlemmer til at forstå deres egen Everything DiSC®-stil og hvordan denne påvirker samarbejdet.

Kendskab til Everything DiSC® er en fordel, men ikke en forudsætning.

Med en 5B-teamrapport får teammedlemmerne indsigt i, hvordan deres team præsterer inden for hver af de fem former adfærd i Five Behaviors-modellen. 

Disse indsigter hjælper teamet med bedre at forstå deres dynamik og udarbejde handlingsplaner for områder med forbedringspotentiale.

Se et eksempel på en teamrapport. 

Efter at have besvaret den personlige profil modtager deltagerne en præcis og personlig profil, der giver dem en dybere forståelse af sig selv, deres arbejdsstil og de øvrige medlemmer af teamet.

Du kan her downloade et eksempel på en personlig profil. 


Lyst til at høre mere om Five Behaviors-modellen?